Her er en oversigt over hvad Du kan se om vor tur til Lanna i Thailand og Yunnan i Kina 9. til 24. oktober 2006.

Du finder en dagbog ved at klikke her



Udvalgte billeder fra:
(billederne er i reduceret kvalitet og størrelse)
Tirsdag den 10.oktober 2006
Onsdag den 11.oktober 2006
Torsdag den 12.oktober 2006
Fredag den 13.oktober 2006
Lørdag den 14.oktober 2006
Søndag den 15.oktober 2006
Mandag den 16.oktober 2006
Tirsdag den 17.oktober 2006
Onsdag den 18.oktober 2006
Torsdag den 19.oktober 2006
Fredag den 20.oktober 2006
Lørdag den 21.oktober 2006
Søndag den 22.oktober 2006
Mandag den 23.oktober 2006




Derudover er der sattelitbilleder af forskellige af de steder vi har været:

Hotel Empress i Chaing Mai
Wat Phra Dui Suthep templet West for Chiang Mai
Thatorn tæt på grænsen til Burma
Karen landsbyen Ruammid
Dusit Island Hotel i Chaing Rai
Kunming Hotel Kunming, Yunnan, Kina
Her punkterede vi på vej til Dali
Dali og Erhai søen med ruten indtegnet til tempeløen Xia Phuto
Lijiang



Endelig er der her nederst beskrivelsen af turen fra
FELIX REJSER

LANNA - THAILAND

 – en million rismarker er det gamle navn for det store rige, der udgjorde Thailands nordligste region og en god del mere. Det var her, thaifolket først slog sig ned for mere end 100 år siden, efter at de udvandrede fra Kina for mere end 1000 år siden. Navnet var i samklang med virkeligheden, for det var et land med frugtbare dale, hvor risen voksede sig stor under monsunregnens heftige byger og modnedes under en gavmild sol. Her var dybe skove hjemsted for elefant, tiger, gauer og andet storvildt, og her voksede den gyldne teak i overdådighed og kunne hentes til bygning af templer, paladser og mere ydmyge boliger. Thaifolket førte en kultur med sig, som man i dag stadig finder i shanstaterne og i Sibsong-banna (Xishuangbanna) i Yunnans sydlige del. Thaifolket fortsatte deres vandring mod syd, hvor de grundlagde nye stater, Sukhothat og senere Ayutthaya, medens Lanna blev svækket og i mere end 200 år kom under burmesisk herredømme. For godt 200 år siden blev landet generobret. Her bestod landet så af en række fyrstedømmer, der helt op til vor tid måtte betale lydskat til herskerne i syd, men tradition og afsondrethed betød, at Lanna stadig var forskellig fra andre regioner i Thailand. Det gjaldt både det talte og skrevne sprog, skikke, maden, klædedragten og arkitekturen. Det tog uger at rejse fra Bangkok til Lanna. Og afstanden og isolationen gjorde, at særpræget kun langsomt blev fortrængt. Er end meget forandret og forskellene blevet mindre, så oplever man stadig en fastholden ved gamle traditioner og stolthed over den egenartede lanna-kultur. Kvinderne her har ry for at være landets smukkeste og befolkningen den venligste og høfligste, hvis charme og imødekommenhed sjældent fejler at gøre indtryk på den besøgende. Den gamle hovedstad Chiangmai lever stadig op til sit ry som „rosen i nord“. Buddhismen har gennem århundreder været med til at forme folkesjælen, og det vil rejselederne gerne orientere om både ved besøg i tem-pler og ved at øse af mange års erfaringer og oplevelser. Kristen mission har aldrig været i stand til at fremvise de store resultater i Thailand, men Lanna tæller flere kristne end nogen anden region. Dette kan tilskrives to mænd og deres utrættelige arbejde: Daniel McGilvary og Jonathan Wilson, der begge efter et langt liv fandt deres grave i Nordthailand. Også det kristne arbejde skal vi stifte bekendtskab med.

 

REJSEPLAN:

1. dag - mandag d. 9. oktober:

Afrejse fra København kl. 14.35 med Thai Airways International TG 951 direkte til Bangkok. Flyvetid 10 timer 25 minutter.

 

2. dag - tirsdag d. 10. oktober:

Ankomst til Bangkok, hvor vi efter et kort ophold flyver videre til Chiangmai. Efter at være kommet gennem paskontrol og bagageudlevering kører vi til Empress Hotel, et af de bedste blandt byens mange. Hotellet ligger nær det berømte natbasar, hvor der er en sand overdådighed af varetilbud. Intet program resten af dagen. Om aftenen middag på hotellet.

 

3. dag - onsdag d. 11. oktober:

Denne dag er afsat til besøg i en række forskellige værksteder for kunsthåndværk, hvor de besøgende ved selvsyn kan se, hvordan de smukke ting bliver til under håndværkernes øvede hænder. Besøg i Naenna Studio, hvor der findes en meget fin samling af tekstiler fra Lanna og Lao. Studiet er grundlagt af Patricia Cheesman Naenna, der har skrevet en række bøger om vævning og tekstiler og nu underviser på Chiangmai Universitet. Om aftenen bliver middagen indtaget på en båd på Mae Ping-floden.

 

4. dag - torsdag d. 12. oktober:

Besøg i den gamle pottemagerlandsby, hvor lertøjet brændes med træ i jordovne. Derefter besøger vi landsdelens helligste tempel Wat Phra Doi Suthep, der er bygget på bjerget Doi Sutethep, som er byens vartegn. Eftermiddagen bliver brugt til besøg i Chiangmai kunst og kulturcenter og det gamle tempel Wat Phra Singh med bygninger i Lanna-stil med buddhaer fra det 14. århundrede og gamle vægmalerier, der beskriver livet i længst svundne dage, McGilvary teologiske fakultet, der hører under Payap Universitet. På fakultetet undervises der foruden i teologi også i musik og drama. Det sidste besøg gælder det kristne radio- og fjernsynsstudie „Fredens Stemme“. Fredens stemme laver udsendelser, der bliver sendt på mange af landets radio- og tv-stationer. Så slutter dagen med en kulturel aften, hvor der er middag og traditionel dans.

 

5. dag - fredag d. 13. oktober:

Vi forlader Chiangmai og kører mod nord. Allerede efter en times kørsel gør vi holdt for at overvære opvisningen af elefanter ved Maesa. Elefanten har spillet en stor rolle i den religiøse mytologi og som statussymbol for konger og fyrster. I tidligere tid var den en meget vigtig trans-

Portmiddel i landets hær og ikke mindst i tømmerindustrien. Antallet af elefanter i Thailand, såvel vilde som tamme, er mindskedes dramatisk de seneste årtier, i dag er dens største rolle i turistindustrien, og selv om opvisningen udelukkede har til formål at underholde turisterne, så giver den dog et godt eksempel på, hvad disse store kloge dyr kan præstere. Ikke langt herfra ligger Dronning Sirikits Botaniske Have. Dr. Wirachai Na Nakorn, der blandt andet har studeret på Århus Universitet, har ansvaret for opbygningen af dette imponerende anlæg. Dr. Wirachai er i dag landets føren-de orkideekspert, så det kan ikke undre, at haven rummer landets største samling af orkidearter. Herfra går turen videre til de store grotter ved Chiang-dao. En del af grotterne har indlagt elektrisk lys, hvilket giver god lejlighed til at beundre de fantastiske drypstensformationer. Endelig når vi frem til Thatorn meget nær grænsen til Burma, hvor vi skal overnatte på Thatorn River View Hotel. Et hyggeligt lille hotel bygget i traditionel stil. For de, der har lyst og kræfter, kan er tur til templet Wat Thaton anbefales. Her findes et par kolossale buddha-statuer og en ikke mindre kolossal statue af Chao Mae Kuanyin, den kinesiske barmhjer-tighedsgudinde (hende skal vi møde igen i Yunnan).

 

6. dag - lørdag d. 14. oktober:

For de morgenduelige er der lejlighed til at se munkene på deres daglige tur for at samle deres mad. Efter morgenmad går

vi ned til bryggen for at begive os på en fire timer lang tur med en ryahangjao, langhalebåd, ad floden Gog til Chiangrai. Sejlturen går gennem et betagende og malerisk landskab, der fuldt opvejer larm fra motoren og den umagelige båd. Undervejs besøges Karenlandsbyen Ruam-mid. Det er en kristen landsby, men de mange turister har unægtelig sat sit præg overalt. Sejlturen slutter ved Dusit Island Resort i Chiangrai, hvor vores sidste nat i Thailand tilbringes.

 

7. dag - søndag d. 15. oktober:

Afrejse fra Chiangrai. Turen tilbage til Chiangmai går ad hovedvej 118 gennem frugtbare dale og skovklædte bjerge til Chiangmai Internationale Lufthavn, hvorfra vi flyver med Thai Airways til Kunming i provinsen Yunnan. Indkvartering på Kunming Hotel.

 

YUNNAN - KINA

Yunnan-provinsen ligger i Kinas sydvestlige hjørne. Det er blevet sagt, at Yunnan var Kinas smukkeste provins. Det sete afhænger som bekendt af øjnene; men sikkert er det, at ingen andre af Kinas provinser byder på så store geografiske og folkelige forskelle. Mere end halvdelen af Kinas dyre- og plantearter findes et eller andet sted i Yunnan. På et areal godt ni gange større end Danmark kan provinsen byde på tropisk regnskov, mægtige floder, (Mekong,  Yangzi, Salween for at nævne de største) højsletter, frugtbare dale, store søer, bjerge med evig sne, (højeste top 6.740 m) brusende vandfald og dybe kløfter. Yunnan var strategisk vigtig; her gik de gamle karavaneveje til Indien, Tibet, Siam og Indokina, og måske derfor blev provinsen også hjemsted for flere etniske minoriteter end nogen anden provins. Ikke færre end 25, igen opdelt i mange undergrupper, findes her, hver med sin egen særprægede kultur. Yunnans historie er lang og interessant, og arkæologiske fund viser, at  Kinas  ældste  bosættelser fandtes her. I historisk tid var Yunnan sæde for Nanzhao-riget, der senere blev overvundet af mongolerne med hjælp fra muslimske styrker fra Persien og Centralasien, hvis efterkommere endnu lever i provinsen. I nyere tid fik den muslimske opstand i 1855 storpolitisk betydning. Opstanden varede i 20 år og sluttede med at tusinder af oprørerne blev massakreret. Ved japanernes besættelse af Kina i 1937 fik Yunnan ny betydning gennem den berømte „Burma-vej“ fra Kunming til Indien. Lijiang og Kunming blev vigtige baser for krigen i Burma.

 

8. dag - mandag d. 16. oktober:

Heldagstur til stenskoven i Shilin, Månesøen, Yunnans største vandfald Dadieshui og de spændende grotter her. „Stenskoven“ er et geologisk fænomen af fantastiske kalkstenssøjler omkring 130 km sydøst for Kunming. Det dækker et areal på 80 hektar og besøges af et stigende antal turister. Undervejs er der lejlighed til at se, hvordan en lokal delikatesse, røgede ænder, bliver tilberedt i store jernovne.

 

9. dag - tirsdag d. 17. oktober:

Besøg på blomster- og fuglemarked, et fascinerende kvarter bestående af lave huse, hvor der er meget andet end fugle og blomster. Yantong Si Pagodaen er en af Yunnans vigtigste templer, der kan spore sin historie tilbage til det ottende århundrede og besøges nu igen af tusinder af pilgrimme. Besøg på provinsmuseet, som har en god udstilling om provinsens mange etniske grupper og gamle bronzetrommer. Lidt uden for Kunming ligger den sorte drages sø og et gammelt taoist-tempel. Ifølge en gammel legende levede der engang ti drager i søen, men de ni blev dræbt og kun den sidste fik lov at leve på den betingelse, at den skulle tjene folket. Det gyldne Tempel fra begyndelsen af Qing- dynastiet (1644-1911) ligger omgivet af fyrreskov, og her findes en enorm bronzeklokke støbt i 1432.  

 

10. dag - onsdag d. 18. oktober:

Vi forlader Kunming og kører ad den nye moderne motorvej til Dali-hjemlandet for Bai-folket, den mest velstående af alle Yunnans mange minoriteter. Resten af dagen bliver brugt til besøg i Dali-distrikt-museet, der  har en god samling fra for-skellige minoriteter i Yunnan og samlinger fra de gamle kongedømmer Dali og Nanzhao. Også en god samling af porcelæn vises. Museet har til huse i resterne af Du Wen Xius, der var leder af det muslimske oprør i 1856, hovedkvarter. Dagen slutter med besøg og middag i den gamle bydel. Indkvartering på Asia Star Hotel.

 

11. dag - torsdag d. 19. oktober:

Tur på den store sø Erhai, 250 km2 med besøg på tempeløen Xia Phuto indviet til Kuanyin. Et spændende marked er også på programmet. Det næste mål er de tre pagoder, der engang udgjorde en del af et mægtigt tempelkompleks. Selve tem-plet er for længst borte, men de tre pagoder regnes stadig for at være blandt buddhismens vigtigste bygningsværker.

 

12. dag - fredag d. 20. oktober:

Afrejse fra Dali til Lijiang. Turen fra Dali til Lijiang (200 km) vil være en oplevelse, man sent glemmer. Stop i byen Jinchuan, hvor der findes et meget interessant marked. Efter at have passeret bjergkæden Tiejiashan (jernrustnings-bjerget), kommer vi ind i naxiernes land, en minoritet der kun tæller mellem 250.000 og 300.000 indbyggere, men der har en ganske enestående gammel og rig kultur med egen religion og et skriftsprog bestående af hieroglyffer. Lijiang er handelsby for for-skellige etniske grupper: lisu, pumi, nuosu yi, tibetanere og - naturligvis – naxi, der for manges vedkommende stadig færdes i deres traditionelle dragter. Ikke mindst opholdet i den gamle by Lijiang hører til rejsens højdepunkter. Byen er på Unescos liste for verdens kulturarv, og når man har været der, forstår man udmærket godt hvorfor. Byen består af gamle teglhængte huse langs brostensbelagte gader og små kanaler - en uforglemmelig oplevelse. Indkvartering på Jian Nan Chun Hotel, der ligger i den gamle bydel.

                     

13 dag - lørdag d. 21. oktober:

Denne dag byder ligeledes på en enestående oplevelse. Det er turen fra Lijiang til

Yulong Shan, jadedragens snebjerg. Turen med verdens højeste kabelbane bringer passagererne op til 4200 meters højde, og udsigten herfra er ubeskrivelig, men toppen er ofte hyldet i skyer.

 

14. dag - søndag d. 22. oktober:

Tur til Løvehøjen med Gou Lou Pagodaen, den højeste træbygning i Kina. Herfra har man den bedste udsigt over den gamle by. Museet for naxi-kultur, frokost ved Den Sorte Drages Dam (Heilongtan Gongyuan). Om eftermiddagen besøg ved det tibetanske kloster Wenfengsi. Tidligere levede en mængde tibetanske lamaer her, som var kendt vidt og bredt for deres okkulte ceremonier, men under kulturrevolutionen led templet stor overlast. Nu er det skånsomt restaureret, og der lever igen nogle få gamle tibetanske munke her. Dagen slutter med en koncert af det verdensberømte naxi-orkester, hvilket er en stor oplevelse. Orkestret der for størstedelen består af gamle mænd har flere gange optrådt i udlandet, og den norske konge og andre statsoverhoveder har overværet en koncert her.

                                             

15. dag - mandag d. 23. oktober:

Efter morgenmad kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver med China Eastern Airlines til Kunming, og derfra videre med Thai Airways til Bangkok, hvor vi spiser afslutningsmiddag.

 

16. dag - tirsdag d. 24. oktober:

Flyet til København afgår kort efter midnat og efter 11 timer og 5 minutters non-stop flyvning, ankommer vi atter til Danmark.

 

VELKOMMEN OG GOD REJSE